Tyrkiet - Belek

Virker galleriet ikke, mangler din computer Java Virtual Machine -
kan hentes gratis her. TRYK - Referat af turen læses længere nede på siden

Tyrkiet – Belek - Golf - Tur-referat

Efter mange ugers pænt pres, lykkedes det flere af klubbens medlemmer, jeg er dem i dag dybt taknemmelige, at lokke mig med på træningsturen til Tyrkiet. Jeg syntes vel, at turen var en smule dyr og så var der min flyskræk, som også lige skulle bearbejdes.

Alligevel sad jeg pludselig i et 40 grader varmt fly i Københavns Lufthavn og svedte tran – både pga. varmen, men selvfølgelig også pga. flyskrækken. Nogle rejsende havde indleveret bagage uden at stige på flyet, så lastrummet skulle lige tømmes igen og det overskydende bagage findes og fjernes. Så endelig efter knap 1 times forsinkelse, kunne vi begynde at gøre klar til start, men da havde jeg da allerede taget mit første tyrkiske bad – i angstens sved.

Midt på natten landede vi så i Antalya og blev af guide lodset direkte ud i ventende bus. Af sted de 30 km. til Calista, som skulle være noget så fint som 5 stjernet og nybygget. Vi ankom i bælgragende mørke ved 4-5 tiden, men sandelig om ikke vi blev dirigeret direkte i den frie bar af hotelmanageren. 10 minutter senere stod han der igen med nøgler og værelse og indlogeringen var hermed forvandlet til den rene hygge.

Personligt fik jeg noget af et chok, da jeg så mit værelse. Så overdådigt, stort og fint har jeg aldrig boet før i mit liv. Gratis minibar, rødvin og frugt på bordet, et overdådigt badeværelse med både kabine og kar, en dejlig stor altan, lys i klædeskab, når man åbnede dørene, den store fladskærm sagde ”Velkommen Kim Engelberth” og berettede om næste dags aktiviteter mm.., sengen lignede noget fra Ali Baba …, der manglede bare en haremsdame i sengen, så havde eventyret været fuldendt J

Efter samfulde 2 timers søvn bankede solen ind af vinduerne og vækkeuret larmede. Ud på altanen for at danne sig et lille overblik over lokaliteterne. Middelhavet lyste blåt i horisonten, den lyseblå pool omkransede hele hotellet og solen skinnede. Endelig kunne jeg iføre mig de længe savnede korte bukser og T-shirt.

Morgenmad med så store muligheder, at jeg valgte 2 skiver franskbrød med ost og juice – kunne bare ikke overskue alle valgmulighederne. Bussen stod klar udenfor hotellet og 10 minutter senere ankom vi til TAT Golf, som skulle lægge baner til ugens fortrædeligheder. TAT har 3 sløjfer og kombineret forskelligt, kom banen aldrig til at virke kedelig. To unge blåklædte tyrkere fes rundt om vores bags og inden vi havde set os om, var bags lagt på vogn, sedler påsat, scorekort uddelt og polet til boldmaskine udleveret. Driverange lå 50 meter væk og var selvfølgelig på rigtig græs, så efter have totalt-barberet hele området for græs til Kim Renés træning, var vi klar til at tee’e ud på hul 1. omkring kl. 13.00.

Med 2 timers søvn ovenpå en lang rejsedag, kan man vist ikke anklage nogen for at spille vidundergolf – altså lige bortset fra Rie, som bare lavede flotte scores og nedskrivninger de fleste dage. Jeg havde vist mest en 5 timers out-of-body oplevelse, gik 3 skridt ved siden af mig selv af mangel på søvn. Men vi kom igennem den i øvrigt meget flotte bane med varierende scores og så hjem til buffet og en ordentlig tiltrængt nattesøvn.

De følgende dage havde nogenlunde samme program. Op kl. kvalme til tee-time ca. 08.00, breakfast på værelserne enkelte dage, 5 timers golf og efterfølgende 2 timers træning. På banen var der interessante indslag af fairway-krydsende skildpadder, masser af kæmpe firben, store rovfugle, ynglende og skræppende frøer og ikke mindst banepersonalet, som forsøgte at sælge bolde og kolde drikke. Det var nogle trætte golfere, der drog med bussen hjem hver eftermiddag. Alligevel præsterede vi tirsdag, at drøne på Karaokee-bar efter aftensmad. Det blev en overordentlig fugtig omgang, hvor vi først og fremmest lagde øre til Ea´s voluminøse smukke stemme. Erling og Kim René lagde bas til og vi andre dansede og drak. Det var en uforglemmelig nat, som selvfølgelig hævnede sig næste dag på golfbanen.

Torsdag var hviledag. Seniorafdelingen drog på sightseeing til vandfald, pigerne på bazar i Antalya og 3 tosser drog til National Golf Resort, for selvfølgelig at spille mere golf på hviledagen, på trods af Kim Renés advarsler – ham så man i øvrigt slet ikke den dag, for han trænede sgisme i motionsrummet – morakker ! Undertegnede var en af tosserne på National og det var jeg henrykt over. Jesper, Steen og jeg oplevede en forrygende smuk, meget smal og svær skovbane. Pris 90 Euro. Der er snart Europa-Tour for damerne på banen, som i øvrigt havde et sort udslagssted for de professionelle.

Fredag og lørdag igen golf og træning på TAT. Om aftenen mødtes hele gruppen til fælles opvarmning i baren – enkelte nåede vist også kogepunktet, inden vi i fælles flok sejlede gennem hotellet ned til den italienske restaurant Timo. Vi havde vi for længst droppet hotellets kæmpebuffet, der foregik i en alt for stor sal. Enkelte havde forsøgt sig med den japanske restaurant, men efter ½ times ventetid på 2 rå rejer, var den også droppet. Nej, Timo blev vores restaurant og som ugen skred frem, lærte de også, at betjene os ordentligt. Vi ville ha’ hovedretter og pizza’er som forretter, mere end 1 hovedret, råstegte kartofler som ekstra tilbehør, røde bøffer, vanilleis med chokoladesovs og ikke mindst en lind flydende strøm af middelhavets læskende druevine. Projektet lykkedes næsten – i hvert fald fungerede sidste aften næsten upåklageligt.

Den sidste aften var også aftenen, hvor det store regnskab skulle gøres op - de store præmier uddeles. Alle havde indbetalt 10 Euro og Kim René doblet det hele. Og golfparret Stech/Rud tog stort set hele puljen og selvfølgelig blev der hostet ”fiflere” i baggrunden, det hører sig jo til, for misundelige, var vi jo ikke  ;-(      Stort tillykke til Rie.

Vi fik takket Kim René for en fremragende uge. Han havde tidligere på dagen uddelt spørgeskemaer, som var udfyldt så tilfredsstillende, at han ikke er i tvivl om turens succes og ikke mindst gentagelse. Så til alle jer, der var lige ved at hoppe på turen, kan undertegnede blot sige ”Gør det næste år”

Hvis man fratrækker greenfee, træning og det faktum, at det næsten var umuligt at bruge penge dernede, så var turen ikke specielt dyr. Og med tanke på, at vores hotelværelser havde en listepris på 1.200 dollar pr. dag, kan jeg igen kun understrege, at jeg havde en fremragende tur til en meget fornuftig pris og så slap jeg af med min flyskræk !

Tak til alle for jeres gode humør og ikke mindst Kim René for hele arrangementet. Til gruppen specielt, vil jeg gerne tilføje, at det jo ikke er nogen gylden regel, at bare fordi vi har en lille fælles interesse ”Golf”, at så fungerer fællesskabet også. Jeg er faktisk forbløffet og enormt positivt overrasket over, hvor godt vi fungerede sammen, og hvor gode vi var til at hygge alle 17 mennesker i en hel uge – Stor ros.

Vi ses til næste forår på tur med Kim René GolfTravel