KE WEB Design er et enkeltmandsfirma startet 1997.
Ved større opgaver har jeg dog en del samarbejdspartnere,
som jeg har draget stor nytte af.

Jeg er oprindelig uddannet folkeskolelærer, men efter 12 års virke brækkede jeg ryggen under en håndboldkamp og måtte i de efterfølgende år gennemgå adskillige operationer efterfulgt af længerevarende sengeleje.
I videst muligt omfang brugte jeg tiden til at dygtiggøre mig inden for edb - branchen. Jeg har således gennemført mere end 20 kurser inden for udformning af hjemmesider, design og billedbehandling.

Mine kunder er gjort bekendt med, at jeg af og til må ligge "brak" i nogle dage med min svage ryg; men almindeligvis opdaterer jeg alligevel dagligt deres sider.
Mit interessefelt er først og fremmest billedbehandling og brugervenlige hjemmesider.

Jeg er momsregistreret, men lever ikke af dette erhverv.
Mit primære formål er foruden at dyrke egen glødende interesse, at udfordre hovedet hver dag. Jeg har således lavet en del ikke-kommercielle hjemmesider gratis. Se Sponsorater
Derfor kan jeg også tilbyde kommercielle hjemmesider til en pris, som alle firmaer og privatpersoner kan acceptere.